Processen som individet selv kan blive i stand til at foretage, og som “heler”…

 

Målet med recovery er at blive i stand til at leve et tilfredsstillende og meningsfyldt liv på trods af de begrænsninger, man bærer med sig. Det er en dybt personlig proces, der er meget forskellig fra menneske til menneske. Det kan tage tid at komme sig, og det er individuelt, hvor meget tid det tager.

Recovery-processen kan deles op i fire faser:
1. Stabilisering I: Fokus på at få kontrol over symptomerne og formindske lidelsen.
2. Re-orientering: Udforskning af umiddelbare implikationer i forbindelse med sygdommen og af, hvordan man kan vende tilbage til et meningsfyldt liv.
3. Re-integration: Gendannelse af meningsfulde aktiviteter, sociale relationer og roller
4. Stabilisering II: Opretholdelse af en ønskværdig situation og begyndende rutiner i hverdagslivet.

Det betydningsfulde netværk
Selvom recovery er en personlig proces, så udfoldes processen med at komme sig i et socialt rum. Forskningen viser, at det er langt overvejende er de borgere, der har et socialt netværk, uden for det psykiatriske system, som formår at arbejde sig ud af sygdommen. Ensomhed og isolation er omvendt de faktorer, som har størst negativ indflydelse på borgerens muligheder for recovery.

Følgende er væsentlige faktorer i forhold til omgivelsernes indflydelse på recovery:
– Adgang til fællesskaber som eksempelvis uddannelse, arbejde og lokalsamfund er, sammen med en økonomi der løber rundt, faktorer som understøtter recovery.
– Håb om bedring er en central betydningsfuld enkeltfaktor for recovery, uanset om håbet bæres af den enkelte eller bæres i det betydningsfulde netværk omkring borgeren.
– Recovery er en individuel proces der ses, opleves og virker indefra – den kan og bør anerkendes og opmuntres af omgivelserne, men kan ikke ”manualiseres” og igangsættes udefra.

Login kandidat
Login jobcenter