Efter grundforløbet som maler kunne Martin ikke finde en praktikplads, og han var begyndt at overveje at lede efter noget andet, da han kom til SamFocus.

I samarbejde med sin coach i SamFocus fandt Martin mulighed for, at starte i et malerfirma i en 4-ugers-praktik for efterfølgende at kunne gå i gang med en læreplads.

Forløbet i Samfocus har gjort, at Martin nu tror på, at ”han vil kunne få gjort sin uddannelse færdig”

Til spørgsmålet om, hvad Martin har fået ud af forløbet hos SamFocus siger han: ”Rigtig meget godt”, ”rigtig god hjælp til at få bedre fat i firmaerne og til at ”få en fod inden for og få mulighed for at præsentere mig via en praktik, hvor jeg kan vise ”mit værd””. Martin har også været glad for respons i forhold til at skrive CV og ansøgninger, og han har haft god gavn af klare deadlines i forhold til at aflevere eksempelvis CV.

Martin fortæller i forhold til praktikforløbet: ”Det har været fantastisk at have en, der lige siger: ”Hvordan går det?”, og en som bakker een op”. Martin har igen troen på, at det vil lykkes at gennemføre maleruddannelsen.

Martin føler sig heldig i forhold til at have fået mulighed for at vise sit værd via praktikken, og at have fået hjælp til at få åbnet en dør ind til at kunne komme videre med sin uddannelse.

Før starten havde Martin ikke de store forventninger til forløbet i SamFocus. Han blev positivt overrasket over, at der skete noget, og at der blev taget hånd om hans situation. ”Så slap jeg for at sidde helt alene bag en skærm og bare tænke ”nå””. ”Her fik jeg hele tiden svar på, hvad sker der nu, hvad skal der ske efterfølgende, jeg kom op i gear og blev klædt på..”

Martin giver udtryk for, at det undervejs har været ”Rart med en, der bakker op, ”hvis der går ged i den” fx med at aftale færdigt omkring job mv. ”Det er godt med en garant for at ”alt går rigtigt til””.

Martin fortæller afslutningsvis, at han føler sig heldig med firmaet, han er kommet i lære i, og med god opfølgning undervejs i praktikken.  Han følte sig under hele forløbet hos Samfocus godt bakket op, og føler sig nu i stand til at ”stå på egne ben” igen på lærepladsen, nu hvor forløbet via SamFocus er afsluttet.

 

Login kandidat
Login jobcenter